Kurset der giver overblik og retning
Personlig udvikling handler i høj grad om selvindsigt og bevidstgørelse, både af styrker, værdier og kompetencer, men også af adfærd, tanker og handlemønstre. Jo mere vi kender til vores styrker og vores udfordringer, jo bedre kan vi vide, hvordan vi skal udnytte vores ressourcer, og hvor vi skal sætte ind med handlekraft. Med signaturstyrker som landkort bliver deltagerne bedre til at navigere i deres terræn, så de kan finde hele vejen op på bjergryggen, hvor det store forkromede overblik breder sig for ens fødder.
Personlig Udvikling styrker samarbejdet!
At have fokus på den personlige udvikling kommer ikke kun arbejdspladsen til gode, men også privatlivet! Vi indgår i mange forskellige sociale sammenhænge. Og hvis deltagerne forstår, hvad der driver en selv og andre, har man en klar fordel! Med ny viden og selvindsigt i rygsækken, får deltagerne en bedre forståelse af, hvem de er, hvad der motiverer dem og giver dem energi – men også hvad der dræner og presser dem. Det fornyede kendskab til dem selv og de vigtigste værdier kan desuden gøre deltagerne mere tydelige og styrke den personlige gennemslagskraft.
At kunne skabe gode relationer og indgå i et samarbejde er en vigtigt kompetence på arbejdsmarkedet, for et godt samarbejde giver bedre trivsel og i sidste ende, mere engagement, mening og arbejdsglæde.
Hør en af underviserne fortælle om kurset
Bestil DiSC til jer selv!
Skal du bestille en DiSC-profil til dig selv eller din arbejdsplads, kan du gøre det hos os! Ring og hør mere på tlf. 70 278 279.
Vi arbejder praktisk
Dette todages kursus i personlig udvikling er workshopbaseret. Vi fordyber os og arbejder med forskellige teorier og værktøjer fra den positive psykologi og med forskellige processer fra Life- & Business Coaching. Med max 8 deltagere skaber vi sammen et rum, hvor deltagerne kan lære mere om sig selv gennem teorier, øvelser, dialog og selvreflektion. Vi kigger fremad og fokuserer på forløb, retning og handling.
Jeres medarbejdere får en personlig coaching-session og udarbejder en individuel handleplan!
På kurset arbejder vi løbende med deltagernes personlige handleplaner, som de sammen med underviseren udarbejder. Handleplanen er et helt konkret stykke papir, deltagerne kan tage med sig hjem, der udstikker den retning, udviklingen skal tage i den kommende tid. På dag 2, skabes der rum for at deltagerne kan få en individuel coaching-session af kursets certificerede coach, som skal give dem det sidste skub til at tage mere ejerskab over handleplanen og mere fokus og motivation til at handle på den.