Ny leder – få succes i din lederrolle // Skræddersyet kursus
Hvordan finder jeres nye ledere deres helt egen ledelsesstil? Hvordan prioriterer de tiden som leder? Og hvordan sikrer de klar og præcis kommunikation til medarbejderne? Det er nogle af de udfordringer, jeres nyudklækkede ledere kan risikere at snuble over. Dem tager vi hånd om på vores kursus for nye ledere – så jeres lederes debut bliver en succes! Vi tilbyder også en engelsksproget variant af uddannelsen.
På dette lederkursus lærer jeres ledere, at ...
Komme godt fra start som ny leder
Bruge magt så det flugter med egne værdier og styrker
Motivere den enkelte og teamet
Forstå psykologien bag forandringer
Influere og håndtere interessenter
Give feedback samt forebygge og håndtere konflikter
Håndtere nogle af de konkrete udfordringer, de står overfor.
Lad jeres ledere deltage ligesom hos ...
97,9 %
af vores kursister mener, at underviseren var meget god/god til at tilpasse indhold og undervisning til dem.
Ny leder – få succes i din lederrolle er for jer, der har medarbejdere, der er nye i rollen som leder med personaleansvar. Lederkurset er også for jer med medarbejdere, der har ambitioner om at blive leder i fremtiden, og som gerne vil lære alle de grundlæggende principper inden for ledelse, inden det bliver alvor.
Lær lederrollen at kende
Springet fra medarbejder til leder er stort, og vil jeres nye ledere lande blødt på den anden side, er det nødvendigt at tage stilling til, hvilken slags leder de vil være. På dette kursus i grundlæggende ledelse tager vi udgangspunkt i den enkeltes personlige og faglige forudsætninger og hjælper jeres ledere med at tage stilling til, hvilken leder de vil være. På den måde får de mulighed for at reflektere over lederrollen og diskutere styrker og svagheder med andre deltagere, der alle er nye i lederrollen.
Hør underviseren fortælle om kurset
Det vigtigste redskab er lederen
Ledelse begynder med lederen selv. Når lederen forstår og leder sig selv effektivt, kan vedkommende forstå andre og lede dem mere effektivt. Og når lederen forstår at lede andre, kan vedkommende forstå og lede hele organisationen. Det betyder, at lederen i sync med egne værdier forbinder sin og medarbejdernes grundlæggende motivation og følelse af at have et formål, så alle er engagerede og produktive.
Udryd de ubehagelige oplevelser
Det er svært at vide, hvordan det er at være leder uden at have prøvet det først. Derfor har vi lavet dette kursus for at sørge for, at jeres ledere ikke møder ubehagelige overraskelser i lederrollen. Gennem relevante cases, skræddersyede opgaver og den nyeste teori inden for ledelse, træner jeres ledere helt konkrete ledelsessituationer og lærer, hvordan de tackler de uundgåelige konfrontationer, en leder altid bliver udsat for. De bliver trænet i at forstå egne reaktionsmønstre og ikke mindst medarbejdernes reaktionsmønstre.
I er intet uden jeres team
En leder leverer resultater gennem sit team. Og den gode leder forstår vigtigheden af at spille hinanden gode. På kurset arbejder vi med feedback og konflikthåndtering. Vi tager afsæt i praksisnære cases og træner både feedback samt konfliktløsningssamtalen, den svære samtale og mediation. Den viden kan jeres ledere bruge, så snart de er tilbage i jobbet, til at forstå dynamikkerne og optimere teamets samarbejde.
Allerede fra dag ét kan man mærke, at underviseren har masser af erfaring med ledelse og meget andet. Der er virkelig sat en høj standard for dette kursus og det faglige niveau. Jeg kommer helt sikkert til at tage flere kurser hos Aros Business Academy.
Kevin Ta - Restaurant Royal Garden
Fantastisk lederkursus! Har lært en masse teori om det at arbejde med forskellige mennesker - og det at tilpasse kommunikationen, således at man kan gå hjem og begynde at bruge disse værktøjer i dagligdagen. En fordel ved kurset var klart at vi var et lille hold på 5 - ca. samme alder, så vi fik hurtigt en team-følelse og åbenhed i gruppen.
Lisbeth Jørgensen - Ceva Animal Health A/S
Underviseren udviser et højt erfaringsniveau i både teori og praksis. Man kan mærke underviseres nysgerrighed og personlig interesse for den enkelte deltager. Dette gør, at den nye læring kan bringes i anvendelse her og nu.
Erik Lindstrøm - Hospitalsenhed Midt
Jeg har lært en hel del om mig selv som leder og min måde at agere på. Super kompetent underviser som formår at gøre det forståeligt. Så stor respekt!
Morten Wessel - Brogaarden
Jeg har igennem dette kursus opnået større selvindsigt i min lederstil, samt fået en række praktisk anvendelige værktøjer, der både giver anledning til refleksion, men også tilbyder handlingsmuligheder til konkrete situationer. Der var stor veksling mellem anekdoter, abstrakte begreber samt lavpraktiske hændelser, så man får aktiveret alle de forskellige centre i hjernen.
Søren Kristensen - Zitcom
Lederkurset gav grundig inddragelse i teorien bag ledelse, hvor alle elementer havde konkrete værktøjer, som man kan bruge med det samme. Jeg kan bruge alt vi har lært på kurset fra dag 1. Underviseren var meget inddragende og sørgede for alle fik inddraget deres konkrete jobsituation i undervisningen.
Lasse James - Optimize Courier
Lige nu hvor jeg er ny i lederrollen, har lederkurset været vigtigt, for at give mig et godt udgangspunkt. Teorien kan jo anvendes på mange niveauer, og underviseren var god til at ramme os på det niveau, vi nu var. Derudover var underviseren god til at gøre kurset meget personligt.
Anne Bruun - Københavns Universitet
Underviseren er virkelig kompetent og en rigtig god formidler! Underviseren tilpassede løbende indholdet af kurset til os som deltagere således at det var sikret, at alle fik mest mulig ud af de tre dage.
Stephanie Irmov - Oslo Skin Lab
Fantastisk lederkursus. Har lært en masse teori om det at arbejde med forskellige mennesker - og det at tilpasse kommunikationen, således at man kan gå hjem og begynde at bruge disse værktøjer i dagligdagen.
Lisbeth Jørgensen - Ceva Animal Health A/S
Vores underviser havde en helt fantastisk og eminent måde at se/møde os alle på hver især. Hun tilpassede alt sit stof efter vores ønsker, og formåede at ramme hver enkelt rigtig godt. Jeg er meget positiv over hendes måde at undervise på, samt hende som et meget empatisk menneske. Jeg har fået rigtig mange brugbare værktøjer/redskaber til brug i mit daglige arbejde. Både i min nuværende stilling som Proceskoordinator, men også med henblik på ledelse i fremtiden. Jeg har fået et meget større indblik i, hvilken leder jeg er/ønsker at være.
Mathilde Solander - Evida
Underviseren var en formidabel dygtig formidler på alle områder og en havde dejlig personlighed.
Kirsten Skov Jensen - Tropica Aquarium Plants
Kurset vil have stor indflydelse på mit daglige arbejde. Det var lige det perspektiv jeg stod og manglede. Jeg har lært SÅ meget generelt om ledelse, ledelsesstile, konflikthåndtering, værdier, forskellige modeller til brug for snak med medarbejdere mv. Super godt kursus og super dygtig underviser. Set i lyset af, at det kun er tre dage, er det imponerende, hvor meget man får ud af det. Man får redskaber, som kan implementeres direkte. Og som er nemme at bruge. Hands-on baseret.
Michelle Bodenhoff Pedersen - Skattestyrelsen
10 ud af 10 - Stjerneunderviser.
Mikkel Gaarsdal Andersen - Vestas
Jeres udbytte af dette lederkursus
Jeres ledere får lagt et solidt fundament for deres fremtidige lederpraksis, som de altid vil have som referenceramme og kan trække på gennem hele karrieren. Når først det rigtige fundament er lagt, har de alle forudsætninger for hele tiden at finpudse kompetencerne.
Jeres ledere bliver langt mere effektive, fordi de lærer de grundlæggende ledelsesteorier, der uden tvivl vil optimere processerne og sørge for, at handleplaner bliver ført ud i livet.
Jeres ledere bliver ganske enkelt bedre ledere for medarbejderne. De lærer at forstå og lede deres team, og samarbejdet løftes markant. Det giver ikke kun bedre resultater for virksomheden, men smitter også direkte af på arbejdsglæden og humøret.
Jeres virksomheds udbytte af lederkurset
I får ledere, der er rustede til at lede andre. Lederen bidrager til at arbejdet opleves som meningsfuldt ved at udtrykke klare forventninger til de opgaver, medarbejderne skal løse og sætte retning og mål for, hvornår teamet eller afdelingen er en succes.
I en foranderlig verden er det ikke nemt at tage beslutninger. Derfor er det guld værd for jer at få ledere, der kender til de nyeste ledelsesprincipper og forstår at bruge dem og sig selv rigtigt.
Humøret og arbejdsklimaet får et mærkbart løft, og jeres virksomhed bliver langt mere effektiv, når konflikter tages i opløbet og dialogen bliver mere inkluderende og konstruktiv. Og det er noget, der kan mærkes på bundlinjen.
Programmet for lederkursets første dag
Generel ledelsesteori
Lederroller
Jeres ledere forstår sammenhænge og lærer at mestre deres nye rolle – herunder at bruge formel og uformel magt, når de leder opad, til siderne og nedad
Fra kollega til chef
Vi undersøger, hvordan det er at gå fra medarbejder eller projektleder til personaleleder, og hvordan man undgår de værste faldgruber
Hvad der driver lederen
Jeres ledere bliver bevidste om deres værdier, personlige magt og rettigheder, som giver dem mulighed for at handle fremfor at lade sig ubevidst rive med af følelserne
Forandringsledelse
Jeres ledere forstår at understøtte medarbejdere og store og små forandringsprocesser i organisationen.
Programmet for lederkursets anden dag
Jeres lederes rolle
Motivation og arbejdsglæde
Vi arbejder med motivation og arbejdsglæde, og hvordan man finder ind til medarbejdernes indre motivation og forskellige drivkræfter
Situationsbestemt ledelse
Situationsbestemt ledelse er et konkret ledelsesværktøj, der både er let at huske og nemt at implementere. Jeres ledere lærer at tilpasse ledelsesstilen til situationen og den individuelle medarbejder
Feedback
Jeres ledere øver sig i at give og modtage konstruktiv feedback og lærer, hvornår og hvordan feedbacken virker bedst
Konflikthåndtering
Vi arbejder med, hvordan jeres ledere håndterer konflikter, og hvad de kan gøre for at undgå dem. Jeres ledere øver sig i at håndtere den vanskelige samtale og forstår dynamikken i konflikter
Lene
Lene har mange års erfaring som leder, konsulent, bestyrelsesmedlem og underviser. Hun arbejder i dag som ledelseskonsulent, hvor hun hjælper ledere med at udvikle personligt lederskab, bygge stærke lederteams, designe forandringsprocesser og gennemføre strategiske tiltag.
I Astra, Roche og senest Novo Nordisk har Lene haft senior globale operationelle lederroller med ansvar for forretningsudvikling, strategisk marketing og partnerskaber.
Lene har en MSc i Ansvarlig ledelse og bæredygtighed (2013) samt en HD i organisation (1989).
Når Lene underviser, er det med en praksisnær tilgang og fokus på brug af værktøjer og modeller i egen kontekst. Hendes undervisningsstil er engagerende, interaktiv og med god energi, hvor egne udfordringer bliver sat i spil.
Lars har været leder det meste af sit liv. Fra Livgarden til Maersk, GN Store Nord og LEGO har Lars ledet forandringer og forretningsinitiativer forankret i virksomhedernes respektive strategier. Og senest har han stået i spidsen for InkPro som CEO.
Han har en udvidet officersuddannelse fra Forsvaret og er siden blevet certificeret indenfor projektledelse. Senest har han som en del af implementeringen af agil (projekt-)ledelse i LEGO gennemgået en SCRUM Product Owner uddannelse.
I sin undervisning kombinerer Lars den nyeste teori med egne successer og fiaskoer, som han gerne bringer i spil for at give dig en indsigt i de praktiske implikationer ved teorierne. Hans undervisningsstil er energisk, humoristisk og nærværende, med fokus på at alle deltagere får sat egne udfordringer i spil.
Få vores e-bog 99+1 tips, tricks og hemmeligheder der vil ændre dit arbejdsliv
Tilmeld dig vores nyhedsbrev (som 28.576 andre videbegærlige), og få dit eksemplar af vores e-bog “99+1 tips, tricks og hemmeligheder, der vil ændre dit arbejdsliv” – samt tips og nyheder, der gør dit arbejdsliv bedre. Ved tilmelding accepterer du vores databetingelser.
Tak for din tilmelding!Vi har sendt en mail med link til download af e-bogen. Du kan også hente den her:DOWNLOAD E-BOGEN
Indtast din e-mail for at gemme sikkert. Så tilføjer vi kurset til din liste (se hjertet øverst på siden) og sender dig en mail om det. Du kommer ikke på nyhedsbrev eller lignende :-)