For os handler alting om, at I får en positiv forandring ud af dette kursus! Derfor spørger vi ind til jeres forudsætninger og behov før kursusstart. Og underviseren sørger for, at I efter kurset let kan bruge jeres nye redskaber, kompetencer og viden der, hvor I er – så I nemt kan skabe endnu større værdi for jer og for jeres arbejdsplads.
Tag kontakt til os, og hør mere om mulighederne for et skræddersyet kursus i konflikthåndtering hos jer. Vi designer et kursusforløb, der passer præcis til jeres behov og jeres medarbejdere.
Tina er learning manager hos Aros Business Academy. Hun tager sig af at designe skræddersyede kurser og forløb til vores mange kunder, så deres ledere og medarbejdere kan blive endnu skarpere. Tag endelig fat i hende, hvis I har en forespørgsel. Så får I et uforpligtende kursusoplæg inkl. priser og praktisk info. tina@arosbusinessacademy.se Direkte: 31 75 20 54
Lær at håndtere vanskelige situationer
Lær at kommunikere uden at skabe konflikter og håndtere vanskelige situationer i hverdagen. På dette kursus får jeres medarbejdere praktisk værktøjer og konkreter metoder, der hjælper jer med at forudse konflikten, inden den opstår.
Dette får jeres medarbejdere med hjem efter kurset:
- Indsigt i hvorfor og hvordan konflikter opstår
- Overblik over konfliktens forløb og niveauer
- Redskaber til at forebygge og håndtere de konflikter, der ikke kan undgås
- Styrkede kommunikative færdigheder og større personlig gennemslagskraft
- Indsigt i egne og andres adfærdsmønstre i konflikten
- Bevidsthed om egen adfærd og rolle i konflikten
- Teknikker til at undgå at blive styret af egne følelser i konfliktsituationen.
Gentagne konflikter dræner medarbejderne for energi
Nogle mennesker er vanskelige i perioder, andre er det kronisk – fælles for begge typer er, at de er tidsrøvere og efterlader frustration, ineffektivitet og irritation i kølvandet. I bliver desværre aldrig fri for at møde disse personer i hverdagen, men I kan styrke jeres evne til at håndtere dem konstruktivt, så I undgår, at de dræner jer for energi og ødelægger det gode humør.
Dette kursus i konflikthåndtering er for jer, der gerne vil undgå problemer og frustrationer på arbejdspladsen. Lær konkrete teknikker og metoder til at tackle de konflikter, der kan opstå i mødet mellem mennesker.
Intensiv træning i kommunikationens svære kunst
Konflikter er energidræbende for alle, der er involveret. De skaber en dårlig stemning, både mens de ligger og ulmer og når de bryder ud, men i høj grad også bagefter, når I skal finde en god måde at omgås dem, der var involveret i konflikten.
Dette kursus i konflikthåndtering er skræddersyet til jer, der ønsker at blive bedre til at forebygge og håndtere de konflikter, der kan opstå på arbejdspladsen. Kurset er tilrettelagt, så deltagerne får lejlighed for at gå i dybden med både kommunikationen og psykologien i konflikthåndtering. På kurset får deltagerne både personlig træning og feedback i de mange øvelser undervejs.
Jeres medarbejdere kommer hele vejen rundt på kurset:
- Konfliktens grundelementer
- Stemmens og kropssprogets betydning i jeres kommunikation
- Personlighedstyper og reaktionsformer
- Personlig gennemslagskraft
- Konfliktoptrappende adfærd – lær egne og andres reaktioner at kende
- Effektiv konflikthåndtering
- Samarbejde – sådan kommer I videre efter konflikten.
Hvem bør deltage på kurset?
Kurset henvender sig til jer, der ønsker at forbedre jeres kommunikative færdigheder, så I bliver bedre rustet til at undgå at fremtidige konflikter eskalerer. Samtidigt ønsker I at være klædt godt på til at håndtere de konflikter, der ikke kan undgås på en arbejdsplads.
Vi er 6-dobbelt Gazelle-vinder
En gazelle kan opnå en hastighed på 100 km/t, når den piler hen over Afrikas savanner. Når vi hos Aros Business Academy går ud til kaffemaskinen om morgenen, kommer vi sjældent over 8 km/t, og vi træffes sjældent mere eksotiske steder end København og Aarhus. Alligevel er der ifølge Dagbladet Børsen en gazelle gemt i os.
