Design thinking, kort fortalt
Design thinking er 5 trin til effektiv problemløsning. En bredt anerkendt proces, som struktureret og iterativt leder processen helt fra indledende dataindsamling til et færdigt, implementerbart resultat.
Transformation er ikke en mulighed, det er en nødvendighed – og design thinking er hurtigruten dertil
Vi kigger ind i et foranderligt erhvervsliv, der i allerhøjeste grad tilgodeser de virksomheder, som evner at forny sig. Her er design thinking jeres uundværlige værktøj til at bygge en strømlinet innovationsproces. Det er en metode, der sætter noget så abstrakt som kreativitet i system og faciliterer effektiv, brugercentreret innovation. Design thinking baner vejen for udviklingsprojekter. Her ligger hovedfokus i værdiskabelsen for (alle slags!) kunder, brugere eller virksomheder.
Vi dyrker nye evner, ikke bare ny viden
På kurset vægter vi en praksisnær, hands-on undervisning højt. Vi dykker ned i jeres egne medbragte cases, og udgangspunktet er altid tilpasset oplevelser fra deltagernes arbejdsliv. I får mulighed for diskutere, reflektere og sparre med hinanden. I kommer til at gå herfra med en oplevelse af at have rykket jer flere kilometer og med mod på at gå hjem og bruge alle de nye redskaber i jeres værktøjskasse. En følelse af, at I ikke blot ved noget nyt, men at I nu kan gøre noget nyt.
Glem alle de gode idéer!
… eller, læg dem som minimum til side et øjeblik. På kurset i design thinking starter jeres medarbejdere nemlig helt forfra, når de introduceres til bl.a. design thinking mindset. Processen lægger fra land med at skabe dybe indsigter i kundernes behov, hvilket stiller jeres medarbejdere skarpt i forhold til den reelle problemstilling. Først nu er jeres medarbejdere klar til at hive alle ideerne ind fra højre igen. De vil sidde tilbage med værdiskabende løsninger, der har sit afsæt i konkrete brugerbehov.

Design Thinking er en lille investering, krydret med et højt afkast
Bagved den kreative proces gemmer sig faktisk en vigtig investering i jeres forretning. Design thinking er en tilgang til udvikling. Resultatet kan være alt fra strategier, services og produkter, som I kan bruge til at løse komplekse problemstillinger. Jeres medarbejdere vil opdage, at de kan løse opgaver mere effektivt og med et bedre slutresultat for kunden eller brugeren. Det giver plusser på samtlige konti.
Program for kursets første dag
Design Thinking i praksis: Mindset, Principper og Proces.
- Deltagerne bliver introduceret for Design Thinking som innovationsmetode, mindset, proces og principper.
- Vi prøver teorien af i praksis med afsæt i Design Thinking Deep Dive øvelse.
- Design Thinking Mindset: Fra problem solving to problem finding. Vi stiller skarpt på, hvordan man sikrer, at man løser det rigtige problem og skaber fokus og retning.
- Design Thinking Mindset: Making to Advance Thinking. Hvordan konkretiserer man idéer og koncepter og hjælper teamet med at tænke højt sammen med brugerne?
Program for kursets anden dag
Design Thinking i praksis: Nye løsninger, øvelser og case.
- Design Thinking Mindset: Creativity and Curiosity. Hvordan stimulerer man kreativ tænkning og finder nye løsninger?
- Design Thinking processen. Her går vi i dybden med faser og aktiviteter.
- Gruppearbejde med case: Vi går i dybden med faser og aktiviteter i Design Thinking processen og deltagerne arbejder i praksis med skabeloner, der hjælper til en endnu bedre forståelse for brugerne; nemlig Empathy Map og User Journey Map.
- Grupperne præsenterer i plenum – dialog og feedback fra underviseren og de øvrige deltagere.
- Hvad har deltagerne lært, og hvordan vil de bruge deres nye viden?

Kursets underviser tager hånd om jeres læring!
For os handler alting om, at jeres medarbejdere får en positiv forandring ud af dette kursus! Derfor spørger vi ind til jeres forudsætninger og behov før kursusstart. Og underviseren sørger for, at jeres medarbejdere efter kurset let kan bruge deres nye redskaber, kompetencer og viden der, hvor de er – så de nemt kan skabe endnu større værdi for jer og for jeres virksomhed.
Tilmeld jeres medarbejdere, og få et gratis e-kursus!
Når I tilmelder jeres medarbejdere til dette kursus, sender vi vores lille e-kursus ”Få større udbytte af jeres kurser”. Med kurset får jeres medarbejdere enkle tips til, hvordan de får størst muligt udbytte af dette kursus – og af alle fremtidige kurser.
Skal vi skræddersy et kursus til jer?
Tina er learning manager hos Aros Business Academy. Hun tager sig af at designe skræddersyede kurser og forløb til vores mange kunder, så deres ledere og medarbejdere kan blive endnu skarpere. Tag endelig fat i hende, hvis I har en forespørgsel. Så får I et uforpligtende kursusoplæg inkl. priser og praktisk info. tina@arosbusinessacademy.se Direkte: 3175 2054
Vi er 6-dobbelt Gazelle-vinder
En gazelle kan opnå en hastighed på 100 km/t, når den piler hen over Afrikas savanner. Når vi hos Aros Business Academy går ud til kaffemaskinen om morgenen, kommer vi sjældent over 8 km/t, og vi træffes sjældent mere eksotiske steder end København og Aarhus. Alligevel er der ifølge Dagbladet Børsen en gazelle gemt i os.
