Stå stærkere i jeres bæredygtige transformation – og skab værdi fra starten!
Står jeres arbejdsplads eller afdeling overfor at skulle i gang med en bæredygtig tranformation? Dette kursus i bæredygtig transformation er til jer, der gerne vil lære mere om bæredygtige transformationer – og som gerne vil undersøge, hvad I kan gøre for at efterlade verden bedre, end da I overtog den.
Gode intentioner er ikke længere nok!
Kravene til dokumenteret bæredygtighed vokser – heldigvis. Bæredygtighed er simpelthen blevet en central del af det at udvikle en robust forretning og drive en ansvarlig organisation. Samtidig er der kommet taksonomier, krav og mål, som det er nødvendigt at forholde sig til.
Måske har I hørt om EU’s taksonomi for bæredygtighed, men er i tvivl om, hvad I helt konkret skal stille op med den i forhold til jeres organisation? Måske kender I til ESG Due Diligence eller Green Claims Direktivet, og har hørt om den tredelte bundlinje, men mangler et klart billede af, hvor og hvordan I bedst kan sætte ind på ESG dagsordenen? Så er det her kurset for jer.
Lær hvordan I arbejder med mål og krav
EU-taksonomi for bæredygtighed stiller konkrete krav om dokumentation af CO2 udledning, at aktiviteten ikke må gøre væsentligt skade (Do No Significant Harm-kriterier/DNSH), og at aktiviteten skal overholde minimumsgarantier for menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder. Kravene rammer både store og små arbejdspladser.
Af den grund risikerer små og mellemstore virksomheder fx at blive valgt fra som underleverandører til andre virksomheder, hvis ikke de kan dokumentere deres bæredygtighed.
Også forbrugere kræver dokumenteret bæredygtighed frem for utroværdige løse påstande. Vil I kalde jeres organisation bæredygtig, skal I simpelthen kunne dokumentere det.
Bliv inspireret til konkrete tiltag i jeres organisation
Vores kursus i bæredygtig transformation giver jer inspiration, viden og værktøjer til jeres organisations egen bæredygtige transformation. Underviseren hjælper jer med at forstå de konkrete mål og strategier, som har relevans i netop jeres branche. Jeres medarbejdere kommer hjem med gode ideer og inspiration til det videre arbejde med bæredygtig transformation i virksomheden.
Samtidig er kursets holdstørrelse holdt på max. 12 personer, så der er dedikeret tid og plads til deltagernes helt konkrete spørgsmål og udfordringer. I får altså en kombination af viden og rådgivning, der er målrettet de problemer, I sidder med netop nu i jeres organisation. Underviseren gør en dyd ud af, at virksomhedernes og organisationernes unikke karakteristika tages i betragtning, så I får forståelse for bæredygtighed i netop den kontekst jeres organisation befinder sig i.
Lær af andres fejl og erfaringer
Jeres underviser er vant til at have ’fingrene i mudderet’ og har arbejdet med bæredygtige transformationer på tværs af virksomheder fra næsten alle branchetyper og sektorer, både som bæredygtighedsansvarlig og som selvstændig rådgiver for virksomheder i transformationer. Derfor har hun både en meget bred og meget dyb forståelse, af de mekanismer og faktorer, der gør, at nogle virksomheder lykkes med en bæredygtig transformation, og andre ikke gør.
Hun bruger sin erfaring, når hun underviser og rådgiver deltagerne, så de undgår de typiske faldgrupper og overvinder de barrierer og udfordringer, som de kan komme til at stå overfor i deres egen virksomheds bæredygtige transformation.